Forenklet indrapportering med Adobe Interaktive Forms i SAP
SAP har i samarbejde med Adobe implementeret interaktive PDF baserede formularer. Med Adobe Forms bliver indrapportering af f.eks. rejseafregninger enklere, da formularerne kan tilrettes således, at de kun indeholder de relevante felter for den enkelte bruger. Derudover kan formularerne anvendes både online og offline og giver dermed brugerne en langt større fleksibilitet.

De interaktive Adobe formularer kan indeholde både drop-down felter, radio buttons for enten- eller valg eller check bokse, og det er dermed muligt at designe hver formular præcist til de ønskede behov.
Formularerne kan bl.a. indeholde data fra SAP, og kan f.eks. give medarbejdere mulighed for at registrere tid eller rejseomkostninger i en formular, hvor den enkelte medarbejder kun ser sine relevante registreringsmuligheder, hvilket minimerer muligheden for fejlregistreringer. Da formularen kan anvendes offline, er der desuden tale om en langt smidigere proces.

Via opsætning i workflow kan formularen desuden benyttes af flere brugere i samme proces. Denne opsætning kan benyttes ved f.eks. en proces for vedligehold af stamdata, hvor flere brugere skal vedligeholde hver deres del af disse data. Hver bruger ser sin egen del, og der er samtidig lukket for editering af de øvrige dele af formularen. Når den enkelte bruger har afsluttet sit vedligehold af data, bliver formularen via workflow sendt videre til den næste bruger, der vedligeholder sin del, etc.

Applicon har indgående erfaring med Adobe Interaktive Forms og står naturligvis gerne til rådighed med yderligere informationer.

Ring til Applicon på 70 20 45 80 og hør nærmere.